fredag, oktober 30, 2009

Ej, det er Ikke godt for min fodboldkarriere.....

Vores brasilianske træner har meddelt vores hold, at han stopper som vores træner og dermed også sit job i Fremad Valby. Vores gode træner! Og vi må ikke glemme, at han da også ser godt ud.

Nu er det mindre motiverende at gå til træning hos Fremad Valby. Jeg har i år, efter vores tur til Brasilien, haft mine overvejelser om at stoppe på holdet. Delvis for at prøve et nyt hold, delvis fordi jeg føler at jeg ikke kan passe min træning regelmæssigt for at blive en bedre spiller.
Men jeg holdt ud, fordi vi havde en rigtig god træner. Ham ville jeg trænes af, ham bliver vi inspirerede af og ham holder vi af.

Men nu forlader han os. Vi skal have en ny træner.
Jeg ved simpelthen bare ikke om jeg har lyst til at fortsætte - men måske kan jeg selvfølgelig prøve i de næste måneder, mens vi er inde i vintersæsonen og ser, hvordan det går.

Men jeg er ikke glad. Men jeg er glad på hans vegne. Det luner på, at han er på vej til et andet sted, stadig som træner, men til et større hold.

Men jeg har haft mine gode minder med ham. Jeg har lært meget af ham, i den tid, han har været min træner. Med ham har vi blandt andet været i Brasilien på en fodboldlejr, rykket op til Københavnsserien og haft sjove og lærerige fodboldtræning.

tirsdag, oktober 27, 2009

Jeg bliver og er ikke ven med....

EFTERÅR!
Jeg er slet ikke et efterårsmenneske, og tror bestemt ikke jeg bliver det engang. Og heller ikke et vintersmenneske.
Jeg synes det er skam hyggeligt alt det med de faldende blade, farveskrift, og senere noget hvidt. Men det er alt for mørkt om morgenen, og sidst på eftermiddagen. Alt for koldt. Alt for trist.

Jeg er træt om morgenen. Jeg er tit også træt i løbet af en dag. Jeg kan være meget træt om aftenen.

Det er svært at vænne mig til de mere mørkere tider! Jeg kan dog se frem til noget positivt ud af det. Man tænder for flere lys derhjemme, man hygger med sig selv og så får vi en hyggelig tid i jul.

torsdag, oktober 22, 2009

Så du "dagens Mand" i går?

Jeg plejer at se "Dagens mand" sammen med en ven, og diskutere med ham om hvad der sker i løbet af et afsnit.

I går var afsnittet lidt specielt, da damerne blev udskriftet med mændene. Nu var det bøssernes tur til at stå på scenen og vurdere dagens mand, samt stemme på om manden er godkendt.

Straks, da mændene kom ind på scenen, kunne jeg genkende den der stemning, som bøsserne er god til at udstråle. De skaber stemning ud over hele lokalet, har den der måde at vise at de er til stede og vil have at der skal ske noget hele tiden.
Og jeg må sandelig sige, at afsnittet bestemt ikke var kedelig. Men bøsserne er ikke bedre end damerne. De er begge to gode til at komme med nogen edderdårlige undskyldninger for at ikke være på date med dagens mand.

I går kom en af bøsserne med en grund til, at ikke vælge dagens mand. Det var såmænd, fordi han dømte dagens mand at købe sit tøj fra ´Tøj og Sko´, og de vil ikke passe sammen, når han selv køber tøj fra Gucci.
HVAD? For satan da. Her kom han sgu med den hårde bemærkning, og havde ikke endnu set præstentationen af dagens mand.

Ok - jeg ved godt at der er mange derude, som også gør den slags. At fravælge folk, fordi de ikke er ligesom sig selv, eller ikke gå i samme tøjstil eller læse de samme bøger.
Men at ligefrem sige i tvet, at dagens mand ikke duede, fordi de ikke har samme tøjstil. Det ved ham der anden sgu ikke. Han kunne spørge eller vente til, han havde set præsentationen af dagens mand.
Men der var gudskelov en anden på scenen, som forsvarede dagens mand, og provorerede den anden.

Derfor elsker jeg programmet. Delvis, altså. Jeg kan selv lide at se dagens mand og diskutere med vennen, om vi selv ville have valgt ham. Men kan blive meget overrasket over damernes og mændenes bemærkninger. Jeg er kun glad for at jeg IKKE er dagens mand (dame).

Men synes også, at det giver et forkert billede af hvordan bøsserne er. Programmet kan sagtens bare klippe de gode ting fra, og kun vise de ´slemme´ kommentarer. Jeg synes at det er ærgerligt, at folk tit får en forkert opfattelse af bøsserne. For de er virkelig nogen dejlige væsener at være sammen med.

mandag, oktober 19, 2009

Scrapbogen om USA

Forleden dag, da vi gjorde rent i lejligheden, ryddede vi også lidt op. Jeg fandt en pose, som var fyldt op med forskellige materialer fra ferien i USA sidste år.
Jeg påbegyndte nemlig sidste år en scrap-bog om ferien, og nåede kun at skrive og lave sider om San Francisco, som kun fyldte 5 dage af vores 6½ lange ugers ferie!

Derfor besluttede jeg mig at fortsætte dette mini projekt, og kom straks i gang med at lave den da jeg kom hjem. Tænk at det skulle gå et år, før jeg skal arbejde videre på den.





Ja, der skal også være plads til lidt rod og forskellige ting der. Nu er jeg nået til Las Vegas, vores 9.-11. dag i USA, så det tager nok lidt tid før bogen er helt færdig og kan vises frem til gæster, der gerne vil se lidt af turen.

søndag, oktober 18, 2009

Efterårsrengøring

Jeg er ikke en fan af rengøring. Jeg er bestemt ikke vild med at få bedstemor-hænder, ved at gøre lejligheden ren.

Men jeg holder af at lejligheden bliver flot, dufter godt og ryddeligt. Og det kan KUN gøres med en god omgangs rengøring. Derfor har Mette revet mig med i det kedelige arbejde i hele tre timer. Men resultatet er blevet meget tilfredsstillende. Og sådan skal det være.

Nu kan vi nyde resten af søndag med afslapning og en gæst. Vi vil lave en god middag og lade os op til en ny uge.

God søndag, folkens.....

fredag, oktober 16, 2009

Ny projekt: Løb igen

Op på hesten igen, sådan har jeg tænkt på siden jeg kom hjem fra Asien. Men sådan ikke gjort noget ved det i praksis, indtil i morges. Nu måtte det være. NU, havde je bestemt mig.

Det gik ikke længere, at jeg fortsætter min ferie her i København. Jeg vil jo gerne i bedre form, og havde jo trænet flot i sommers, inden jeg skulle til Asien, og syntes at det var lidt synd, hvis jeg lod det synke i dybet.
Jeg tog derfor træningstøjet og skoene på. Gik udenfor og kunne se, at der var regnvejr, men gennemføre alligevel min løbetur på ca. 2,4 km. Det var jeg meget glad for.
Nu skal jeg fortsætte min nye løbeprojekt, og vil gerne kunne løbe ca. 5 km indenfor de par måneder for at være klar til forårets kvindeløb.

SÅDAN. Jeg ved at jeg kan, og jeg vil det. Jeg skal bare gøre det uanset hvad vejret viser de næste måneder. Det bliver hårdt, men jeg ved at jeg bliver glad for det, i hvert fald.

søndag, oktober 11, 2009

Min egen grønne hjørne

Vi har så mange ideer og tanker omkring vores lejlighed, og da det hele koster, kan det hele ikke gøres over én gang.
Vi har derfor igennem de seneste måneder lavet lidt efter lidt, men her i weekenden har vi brugt lidt tid på at lave om i vores spisestue.

Jeg har malet mit eget hjørne med noget grønt, og nu er det færdigt. Jeg kan endelig vise det frem, og synes selv det er blevet rigtig flot.
Samtidigt har vi købt to ekstra reoler til vores store reol, så nu ser det ikke så slem ud som det gjorde før. Vi havde en reol med alt for mange ting i, men nu har det hjulpet med de to ekstra reoler. Nu ligger tingene lidt spredt.
Vi har pakket nogen ting, og lagt dem i loftet, så nu ligger der kun en kasse i stuen, og det er nærmest kun malegrej, da vi ikke er helt færdig, så dem lader vi stående indtil vi er helt færdige.


Det er faktisk hyggeligt at lave om i sin egen lejlighed. Vi har så mange ideer og ønsker, så det kommer lidt efter lidt. Det næste bliver nok, at vi skal have billeder og rammer hængt op i hele lejligheden, så væggene ikke ser så kedelige ud.

torsdag, oktober 08, 2009

Træthed

Jeg er træt... Efter 6 arbejdsdag i træk er jeg rigtig glad for at det er weekend, og at der ikke sker noget vildt hele weekenden.

Jeg skal godt nok arbejde på Absalon, men mon ikke det bliver hyggeligt, samt skal jeg til Mettes venindes fødselsdagsfest lørdag. Men jeg regner ikke med at blive der særlig længe, overvejer at se landskampen mellem Danmark og Sverige, for jeg vil gerne have at Danmark skal komme videre og være med til VM.

Søndag regner jeg med, at jeg og Mette skal arbejde lidt videre på vores spisestue. Det er på tide, at vi skal gøre noget ved vores lejlighed.

Men nu vil jeg nyde at det er weekend, og har sat en serie på DVDmaskinen, så nu skal jeg bare stene resten af aftenen. Yes.

onsdag, oktober 07, 2009

Hverdag igen

Siden jeg kom hjem fra den mindre Asien-tur, har det været hverdag med det hele igen. Fra dag nr. 1, skulle jeg bare indhente det forsømte, og kan nu på en arbejdsdag nr. 5 konstatere, at det er hårdt at vende tilbage til et arbejde efter 5 uger. Jeg følger nu heldigvis godt med, hvad der er sket på arbejdet. Men det sker alligevel en del, og det er noget nyt, som kommer mere her på bloggen efterhånden.

Oktober bliver nok en måned, hvor jeg har noget forskelligt at se til, men det kan kun blive godt, med det andet arbejde hos Absalon. Jeg skal arbejde der 5 gange, så det bliver nogen dejlige ekstra penge. Jeg vil være bedre til at træne, måske ikke så meget til fodbold træning, men alt andet som løb eller cykling skulle jeg gerne kunne passe. Jeg vil ellers gerne have været til fodbold noget mere, men pga. arbejde og meget andet, som rammer de træningsdage, har jeg måttet prioritere lidt her, efter OL og så er vi på vej til vintersæsonen, så det gør egentlig ikke så meget. Jeg overvejer samtidigt en klubskrifte, men ved det ikke endnu. Jeg er usikker.

Og så er der min computer. Vi er ikke på talefod, ikke sådan rigtigt. Den fungerer ikke optimalt. Jeg vil derfor gerne have en ny, sådan en smart en, på kun 13´1 eller sådan noget. Men tror det ender med en med 15. Jeg ved det faktisk ikke. Jeg ønsker mig bare en superfed computer med pink eller grøn farve.

Står I med en masse penge og ikke ved, hvad de skal bruges til, kontakt bare mig og giv mig dem, så får I pigen her meget lykkelig med en smart computer de næste mange måneder!!

torsdag, oktober 01, 2009

Pletskud fra Thailand

Her har I nogle billeder fra turen i Thailand...


Stranden i øen Koh Phi Phi

Stedet, man kan se tusansmien ramme Koh Phi Phi i december 2004

Den rålækre strand ved Maya Bay!


Nød en Thai Pake can (banan og chokolade)


Elefant trekking i Phuket


Jeg har fået en ny ven... Vi så aben samme sted som vi var på elefant trekking



Jeg var en Buddha, bare i et øjeblik... (På Koh Samui)



Det var lige tre lovlige stærke drinks, vi fik! (på Koh Samui)


Khaosan Road i Bangkok en lørdag aften/nat... Der vrimlede bare af alle mulige mennesker. Vi boede på den gade, som bare er livlig.



I Tiger Temple, ca 2½ timers kørsel fra Bangkok. Os tre med den store tiger.



Vi var inde i et rum, hvor der var 4 tiger unger på ti uger gamle, hvor var de bare alle så nuttede. Men de var også vildt frække og charmerende. Tigeren her sov det meste af tiden, vi var der.



Den sidste dag inden afrejsen ville vi bare slappe af og dase det hen. Vi havde mulighed for at gøre det i et hotel på 5. sal, på Khaosan Road, mod lidt betaling.



Hjemme igen...

Så er en spændende måned i Asien forbi. Deaflympics og to ugers ferie i Thailand har været oplevelsesrige, og de vil fylde i mine tanker lidt endnu... Jeg er glad for at jeg tog to ugers ferie, lige efter Deaflympics, for det havde jeg lige lovligt brug for, og synes at stadig have det.. men arbejdet kalder nemlig igen. Jeg har første arbejdsdag allerede på lørdag, og er spændt på, hvad der venter mig.

Da jeg stod af metroen fra Nørreport, og gik op på jorden, var det første, jeg sagde: LUFT, det er dejligt med noget friskt luft.
Efter en måned i Asien, er der ikke til at undså, at man har nogle ting, man kommer til at savne. Jeg har blandt andet savnet det friske luft, hende der skønne og en god omgang Faxe Kondi light, og det fik jeg lov til at nyde i fuld drag i går.

Jeg har bare slappet af hele dagen i går, jeg blev bare så træt og mentalt kunne jeg mærke, at jeg nu faktisk var hjemme. Min krop blev også bare helt færdig, i det øjeblik, jeg kom inde i lejligheden, hvilket i øvrigt var et dejligt gensyn med.
Men det blev også til en gåtur oppe i Strøget med hende der skønne i går eftermiddags for at komme lidt ud og røre mig, efter den lange rejse fra Bangkok. Vi nød også en kop Chai Te, og gud hvor smagte det bare himmelsk.

I dag skal jeg heller ikke det store, og gider det heller ikke. Jeg har fortjent at have et par dage, hvor der ikke er nogen konkrete planer, at slappe af, at se lidt tv, hygge mig med hende der skønne, evt. læse lidt og komme lidt ud og måske cykle lidt.