søndag, november 29, 2009

relaxing sunday.....

Jeg har bare holdt mig indendørs og været mig selv sammen med hende der skønne hele dagen. Vi har også holdt lidt 1.adventsdag med gaver og hygge med serie-kiggeri hele eftermiddagen. Jeg har nemlig været død hele dagen, som om jeg har tømmermænd, selv om jeg ikke drak i går, men jeg har også været ude hele dagen. Først ude og levere telefonbøger sammen med 4 andre, så skyndte jeg mig hjem og gjorde mig i stand til at komme til ungdomsklubben, for der var en julefrokost som skulle overståes, og et arbejde på 10,5 timer senere kunne jeg komme hjem kl. 04.24 i nat med nogen helt smadrede fødder!

Derfor er det vigtigt med en hviledag med INGEN planer... Kun hjemlig hygge med tv, mad udfra, adventslys og hende der skønne.....


Men jeg har haft en dejlig weeekend trods alt... :) Jeg gjorde det omsider. Jeg har fået håret afbleget igen efter et par års pause. Så nu ser jeg sådan ud, men billeder er taget med uden voks, så det tæller ligesom ikke helt.
Jeg er meget glad for det ´nye´ frisure, og føler mig mere frisk og lys i denne her mørke tid.



Forsat en god søndag. Jeg går nok død i sengen lige om lidt....

lørdag, november 28, 2009

Banko kan være godt

Så længe jeg kan huske, har min bedstemor altid spillet banko henne i Ejstrupholm, hvor hun bor, i en lille og hyggelig by, ca. 20 km fra Herning.
Hun vandt (vinder) tit mange gode ting med hjem, især kød som hun kan putte i fryseren og bruge til større samkomster når hun har gæster.
Min lillebror har spillet med hende, min kæreste kan godt lide banko og andre visse personer.

Men jeg tror at jeg sidst spillede banko, var da jeg gik på Fredericiaskolen, hvor vi hver jul spillede banko og havde julehygge. Det var gode tider, husker jeg. Men ellers spiller jeg ikke banko, og har glemt at det kan være sjovt og en god social årsag.

I aften var jeg så med til banko, arrangeret af 10.klasses elever på Skolen på Kastelsvej, som skal skaffe pengene ind til deres studietur til forår. Jeg har hørt meget om denne her skole-banko, som plejede at være en stor succes med fede præmier, siden jeg startede på Nyborgskolen, og her til aften skulle jeg naturligvis deltage med.

Og jeg vandt nogle gode ting. Jeg tabte i alle runder i banko, men havde også købt to loddersedler, som jeg så vandt på. Begge to!
Jeg vandt to bunker poser med diverse ting i, som gode shampoo, voks, håndcreme, parfume, madopskrifter-bøger, refleks, termode, og andre ting.

Jeg regnede ud, at jeg brugte 105 kr. på det hele, og fik faktisk mere ud af de penge - egentlig ikke dårligt.

torsdag, november 26, 2009

Godt selskab i morges

Jeg plejer at stå op alene om morgenen. Jeg går i bad alene. Tager tøjet på alene. Spiser morgenmad alene. Snakker med mig selv. Pakker tasken alene. Smører madpakke alene.

Stort set er jeg mig selv om morgenen, og jeg bør være glad for jeg har hele lejligheden for mig selv, hele badeværelset for mig selv som er det vigtigste for en familie, som tit må slås om at kunne komme til først.

Alligevel vil jeg hellere have selskab om morgenen. Bare lidt. Lidt snak og hyggespise der, i 15 minutter, og ønsk hinanden god arbejdsdag, inden man skal på arbejde.

I morges havde jeg lyst til at se tv, hvilket jeg ellers aldrig gør om morgenen, men det gjorde jeg så i morges, og hvilken overraskelse.
Der sad Robert Pattinson alias Mr. Edward Cullen fra twilight-sagaen i fuld gang med at sidde og så så sød ud og snakkede med David Letterman. Ham var jeg ligeglad med.
Lige pludselig var min morgen god og behagelig, og jeg kom godt afsted på arbejde :)

mandag, november 23, 2009

Mere tid til andre ting....

Det er faktisk hyggeligt at være hjemme en mandag aften, for en gangs skyld hvor jeg kan ligge på sofaen med tæppe over på mig og nyder en god bog. Sådan noget havde jeg slet ikke gjort, før jeg tog til Taiwan. Når jeg ikke arbejdede eller lavede frivilligt arbejde, gik tiden stortset med til at træne eller ses med vennerne.

Men den tid har jeg slået til som pause, bare lige i en stykke tid... Jeg har ikke haft lyst til at træne fodbold, og det gav mig bare til en masse tid til at lave meget andet, som jeg kan finde glæde i. Jeg har dog lyst til at komme ud og løbe eller træne henne i fitnessdk, men mangler lige de sidste dele af min motivation til at GØRE det.
Jeg vil prøve at tage mig sammen og løbe en gang i denne uge - MÅSKE to - så bliver det en succes.
Jeg behøver en makker for at kunne komme helt til en fitesscenter og træne, i mindst en time, så jeg glæder mig til at Mette snart er frisk til at træne igen.

Jeg håber selvfølgelig at jeg kommer til at træne fodbold igen, og det tror jeg bestemt, at det sker, efter et par måneders pause. Jeg overvejer stadig kraftigt at skrifte klub. Jeg kan ikke få mig til at komme til Valby og træner med den nye træner. Men jeg har lovet mig selv at prøve.

Jeg kan godt lide at lave noget forskelligt lige nu, hvor vejret er noget deprimerende, og at lave noget der er opmuntrende. Jeg vil gerne friskes op, gennem denne ´kedelige´ vinter. Jeg er blevet klippet, og har planer om at farve håret. Glæder mig allerede.

fredag, november 20, 2009

Fredags rocks....

Jeg nyder at det er fredag. At jeg har weekend for en millon gang. Elsker det.

Har mor på besøg, og hele dagen har vi været ude og måske nydt årets sidste solskinsvejr og friske luft. Vi var først på Østerbro og spadseret en lang tur, hvor vi kiggede i forskellige butikker, hvor vi nød frokost. Bagefter stod det på en lille og hurtig tur på Strøget.
Nu er vi trætte. især fødderne, men de har givet godt ud.

I aften skal vi bare hygge os med god hjemmelavet mad og lidt guf. Måske se tv og hygge os.

Resten af weekender byder på herligheder, i form af en fest, måske en smut hos frisøren og måske i biografen og se New Moon, hvis tiden er til det.

onsdag, november 18, 2009

Så lever vi nogenlunde primitivt igen med kufferter og en ufærdig væg i soveværelset - men heldigvis går det snart over.

Vi har fået solgt vores klædeskab og har allerede købt et andet brugt et, som er en smule større, så det skulle være bedre til alle vores tøj og andre ting.
Soveværelset virker sjovt nok meget større uden klædekabet, men vi er afhængige af at have en, for at have plads til en masse million tøj, desværre. Jeg kunne godt tænke mig en enkel soveværelse, men sådan kan det ikke være med vores nuværende lejlighed.




mandag, november 16, 2009

mandage sucks....

Jeg har det som Garfield har om mandage.. Jeg er ikke vilde med mandage, især ikke i dag!

Jeg er på arbejde, men er mentalt i et helt andet sted. Jeg sidder stortset og dagdrømmer mig langt væk fra arbejde, og vil ønske at jeg kunne melde mig syg så jeg kan ligge og slappe af i sofaen og åbner bogen ´Daggry´og bare nyder mandagen, uden at skulle noget.

Men det må blive en anden gang. Jeg skal jo passe arbejde, og videre til ungdomsklubben i aften. har nemlig vagt også i aften.

Glæder mig til i morgen, for så bliver det nok en bedre dag. Onsdag endnu bedre. Men ikke på torsdag, der har jeg aftensarbejde og det er ikke specielt sjovt nu hvor der er efterår.
Men jeg glæder mig til i weekenden. Jeg får mor på besøg, og så skal jeg til fest :) Weekenderne er altid en hit.

søndag, november 15, 2009

Og festen blev hyggelig. Der var ganske mange ved festen henne ved Australiens bar i går, og alle var i godt humør og festede i allerhøjeste grad.
Jeg drak dog ikke det vilde, da jeg skulle på arbejde i dag og valgte at blev længe oppe og festede med de andre i stedet for at drikke mig fuld og hurtigt skulle smutte hjem.

Måske tager jeg med til næste år, hvis Frontrunners 6 vil arrangere denne type fest. Men jeg står stadig fast ved at der er for mange mennesker til én fest, samt at der er overfladisk - men HYGGELIGT var det :)

fredag, november 13, 2009

Den der Fr5 party....

I morgen er det dagen, hvor de fleste har glædet sig til og set frem til. Denne her følelse har jeg nu ikke meget af. Det bliver godt nok en stor fest, hvor der foreløbigt er tilmeldt over 500 døve plus hørende til A-bar i The City. De fleste vil være fra andre lande, hvor ca 150 er danske.

Jeg elsker at feste, ja. Jeg elsker at møde nye mennesker ja. Jeg kunne tænke mig at lære nye mennesker at kende ja. Jeg kan godt lide at prøve at kommunikere med andre døve fra andre lande, ja.

Men jeg ved også at det bliver en aften, hvor det hurtigt bliver overstået. Nogen bliver fulde, nogen ikke. Nogen husker ens navn, resten gør ikke. Det bliver nok en overfladisk fest, hvor de fleste hilser på hinanden og bare vil have en god aften.
Bestemt.

Men gør det til en superfed aften end at hygge sig med vennerne på 6-10 stykker og drikke god rød vin og have dybsindende samtaler? nej, vel. Men jeg er nu alligevel meget spændt og ser hvordan det kommer til at gå. Jeg var ikke med til sidste år, så nu prøver jeg.
Hvis det ikke falder i min smag, så er det bare det. Ingen katastrofe. Sådan kan det være.

God weekend, folkens.. jeg skal stort set se mange forskellige døve i weekenden. Først arbejde i Absalon i aften, hvor det sikkert kommer internationale gæster myldende, i morgen til indendørsstævne i fodbold, som er arrangeret af Døvania og om aftenen fest sammen med 500 andre. Søndag skal jeg på arbejde. Så der bliver i hvert fald til en masse kontakt.

tirsdag, november 10, 2009

Læse, læse og læse...

det har ikke været særligt meget, jeg har læst i år, men på den seneste tid har jeg bare haft lyst til at læse og hvis jeg ikke har et arbejde at passe samt alle andre ting, tror jeg gerne jeg kunne finde på at læse det meste af tiden.. i hvert fald bare i øjeblikket.

Jeg har på kort tid læst vampyr-sagaen, om den spændende og mystiske kærlighed mellem Bella og vampyren Edward. Nu er det kommet en person til. Varulven Jacob. Edaward og Jacob er negge meget tiltrækkende på deres måder.
Hvad er bøger til, hvis der ikke skal være trekantsdrama i en scienefictions historie.

Jeg er nået til den tredje del af historien, og i fredags udkom den sidste del. Jeg bliver derfor snart færdig med historien. På en måde er det mærkeligt, for jeg synes at det er så spændende og anderledes. Det ligner mig heller ikke at læse ivrigt om vampyrer!

den første del er udkommet på film, og den anden del kommer snart i biografen. Så jeg skal snart i gang med de visuelle dele. Og nyde Edward, Jacob og Bella i aktion.

søndag, november 08, 2009

Sidder nu foran computeren og spekulerer på den kommende uge. Jeg skal på arbejde igen i morgen, og glæder mig til en ny uge hvor jeg forhåbentlig ikke rammes af så megen træthed som jeg følte denne uge.

Jeg blev hjemme fra arbejde onsdag og torsdag, og brugte næsten hele ugen på at holde mig selv oppe, og kunne formå at lave nogle ting, som teaterforestillingen og enkelte ture. Jeg valgte at aflyse en tur til Jylland, for det ville være mig en for lang tur.
Men har da til gæld nået at læse en masse - er kommet til 3éren af Twilight-sagaen - og kan bestemt snart være færdige med den, så jeg følger resten af Danmark snart, for 4éren udkom nemlig ud i butikkerne i fredags, så helt bagud er jeg nu ikke.

I dag har jeg været ude med hende der skønne en lille tur i Østerbro og spiste frokost på et hyggeligt sted, og bagefter spadsere en lille tur i Fælledparken. Det var ikke et helt super vejr til at jeg ville tage billeder. Jeg havde ellers planlagt at lave min egen fotosession, men det må blive en anden god gang.

torsdag, november 05, 2009

Teateroplevelse - ind på livet....

I går var jeg inde i teatret på Magstræde og så "Closer" med blandet andet David Owe med tegnsprogstolkning.
Det var en aften, specielt lavet til døve og hørehæmmede hvor stykket flyttes over til en mindre lokale og kun målgruppen var døve og hørehæmmede.
Skuespillerne havde forberedt sig lidt sammen med to tolke, hvordan hele stykket skulle kombineres med tolkene på scenen.

Jeg havde en fantastisk oplevelse. Det var en oplevelse, at overvære et teaterstykke på lige fod som andre mennesker. Jeg havde set nogen teaterstykker i Odense, da jeg havde drama som fag i HF, og derfor måtte jeg tit opleve at overvære teatret på en primitiv måde, som gik ud på, at tolkene sad i nærheden af mig og tolke for mig imens et stykke skulle køre. Jeg følte aldrig mig godt tilpas, og måtte tit forsøge at følge med det hele, imens jeg kiggede på tolkene og scenen i det hele taget.

Men i går, det var bare en dejlig fornemmelse. Jeg sad bare og nød hele forestillingen. Tolkene var nemlig MED på scenen, de stod og tolkede det hele. De gik også rundt i scenen, når skuespillerne flyttede sig. Det var bare supergodt.
Det var en fordel, at stykket "Closer" omhandlede 4 personer, og der var næsten altid kun to personer på samme scene, så det var okay nemt for tolkene at kunne være med direkte på scenen.
Jeg kan forestille mig, at det vil være sværere, hvis et stykke skulle indebære flere skuespillere samme scene med mange udstyr. Men det ville være kanonfedt, hvis vi kan få den mulighed, at tolkene kan være med på scenen.
Vi vil jo også få den samme teateroplevelse som resten. Det er bestemt en oplevelse, jeg vil gentage.


Efter forestillingen havde vi mulighed for at spørge skuespillerne om noget, og vi snakkede blandt andet om hvordan det var FOR dem at ´spille´ med tolkene. Det var også en stor oplevelse for dem, og de vil gerne gøre det igen. Yes.
Men de kunne godt mærke, at hele forestillingen måske trak med 5 - 10 minutter end normalt, da de skulle sørge for ikke altid sige replikkerne for hurtigt samt sørge for at tolkene er med.

søndag, november 01, 2009

Så starter jeg i november med et underskud på søvn... Fredag var jeg i byen med et par stykker for at få julebryg og nyde stemning ved værtshus og bar igen efter laaaaang tid! Men kom da hjem til et pænt tidspunkt for at sove til to dages arbejde, først til Columbus og derefter ni timers arbejde på Absalons ungdomsklub.

Mine fødder var bare færdig, da jeg kom hjem kl. 4 i morges, og kunne konstatere, at jeg allerede skulle op kl.9 til en ny arbejdsdag. Og nu sidder jeg og tæller minutterne til jeg kan cykle hjem og nyde resten af aftenen med hende der skønne, Forbrydelsen 2 og total afslapning. Det er det mest vigtigt :)