Første bøde..

En gang skal jo være den første - og forhåbentlig også den sidste gang. Jeg har desværre fået en bøde, for at have cyklet på den anden side. Bare sådan.
Jeg er blevet stoppet af politiet nogle gange fordi jeg ikke havde lygter på min cykel når det var mørkt, men slap hver gang. Men ikke denne gang. Jeg skulle naturligvis modtage en bøde på 700 kr.

I det øjeblik, jeg fik bøden, forbandede jeg naturligvis betjenten der stoppede mig og tænkte at der er 700 kr. ude af vinudet, men efterhånden tiden gik og fik luftet mine tanker på vej til arbejde (fik nemlig bøden, på vej arbejde. Ikke ligefrem den bedste morgen!). Jeg kom til fornuft og betjenten gjorde jo sit arbejde, som kun er godt. Og hvis jeg bliver ved at slippe let hver gang, så lærer jeg jo intet og betjenten er jo ikke blevet en betjent for at lade folk slippe let.

Det triste er bare at det gik ud over mig, at jeg var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Ikke fordi jeg ikke fortjente det, for det gør jeg desværre. Har jo fået bøde for noget, man faktisk ikke skal gøre ude i trafikken (eller cykeltrafikken). Nu skal jeg bare lade være med at cykle på den forkerte side over 100 meter og HUSKE cykellygter hver gang, er en mester til at glemme det. Jeg orker ikke at bruge flere penge på bøder. Hellere bruge 700 kr på god madoplevelse eller købe lækkert tøj for.

Det er jo en lærestreg til mig selv, og det er kun mig selv jeg kan takke for.

Nye retter # 2

Så kunne vi præstere at lave en nogenlunde ny ret sidste uge.

Ravotti med spiant og citronsmag i, med gulerodsalat med æbler, rosiner og mandler til og krydret kolettetskød.

Madplanen for denne her uge er ikke blevet lavet (endnu!), mest fordi vi ikke kommer til at spise meget sammen og fordi det er så svært. Jeg føler mig så uinspireret. Måske ender det med lette retter.

Iskaffen

Når man ligner en zombie en søndag formiddag, efter en endt bytur der ikke var noget at råbe hurra for, er det ligesom fuldendt med en iskaffe sammen med en god ven på Plentum ved Skt. Hans Torv.

Jeg orker ingenting, så resten af dagen bliver helt sikkert brugt til Dexter, min kære seriemorder og søndafshygge med Mette. Hvad laver I sådan på en regnfuldsdag som i dag?



Mit arbejde

Jeg har efterhånden været ved min arbejdsplads i 4 år. Det er vildt, 4 år på samme arbejdsplads (OK - ikke helt, vi var flyttet fra Herlev til Glostrup sidste sommer).
Det er ikke sådan at jeg vil blive ved den samme arbejdsplads til jeg bliver pensioneret. Jeg håber naturligvis at jeg får udfordringer på andre arbejdspladser, på et eller andet senere tidspunkt. Lige nu kan jeg simpelthen bare ikke. Men alligevel er der nogle tanker kørende rundt i mig. Skal jeg snart overveje at sige stop og evt. prøve et andet arbejde, men så snart ordet ´nyt arbejde` er i mine tanker, ender det med at ville beholde mit arbejde. Mit arbejde kan være krævende, selv om på overfacaden ser det "simpelt" ud og man er jo pædagog, man besøger bare sine brugere og ja vejleder dem. Men der ligger en masse bag det. Man skal samarbejde med sine kolleger hele tiden, man arbejder meget alene, man skal være ´på´, når man er sammen med sine brugere og det er ikke bare at snakke med dem. Næsten al min energi bliver suget væk gennem mit arbejde. Men det ER spændende og giver en masse udfordringer. Jeg kan aldrig vide hvad der kan ske på en dag. Det er jo det fede ved ens arbejde. Der sker forandringer ved min arbejdsplads, nogle gange for ofte, nogle gange for lidt. Nogle gange kan jeg ikke lide det. Nogle gange kan jeg lide det. Nogle gange har jeg lyst til at være leder og bestemme det hele. Nogle gange vil jeg stoppe. Nogle gange har jeg svært ved at forestille et bedre arbejde end mit.

Men sådan kan ens arbejde være. I hvert fald mit. Lige nu er jeg glad for mit arbejde, selv om der sker en masse forandringer denne sommer, som gør at jeg ikke helt bliver tilfreds. Jeg befinder mig i øjeblikket i et stort team, på 8-9 pædagoger, hvilket er at det kræver et større overblik og samarbejde med alle og enhver i teamet. Det meste tilfredsstillende vil være, hvis jeg bliver heldig at få lov til at være med i team, hvor der kun er få kolleger i, det vil være så genialt for mig og min arbejdsstil/form.

Min arbejdsplads

Det bedste ved min arbejdsplads, er at der er et tegnsprogsmiljø og så dette vindue. Vi har ABC - håndalbafat på vinduerne. Det kan jeg godt lide. 

Nye retter # 1

Siden jeg og Mette kom hjem fra Down Under, ville vi noget nyt til vores madplan, som vi startede ca. et års siden. Formålet med en madplan, som vi laver en gang om ugen, er at gøre vores indkøb og madlavning nemmere. Vi vil undgå at handle ind hver dag, hellere gøre det 1 - 2 gange om ugen, og så når vi skal til at lave mad, er der allerede mad i køleskabet, så vi kan bare gå i gang med madlavningen, i stedet for at diskutere hverdag over hvad vi skal spise, og derefter tage ud og handle ind, på de værste tænkelige tidspunkter.

Det nye ved madplanen er så, at en gang om ugen skal der være en ny ret, hvilket ikke har været nemt for os de sidste tre måneder. Tit sidder vi og ikke aner, hvad vi skal vælge. For at have nye retter ind på madplanen, er at vi selv får varierende mad og ikke hænge ved de samme hele tiden, selv om det er nemt og hurtigt.
Det er lykkedes os at finde på en ny ret sidste uge. Og nu vil vi derfor stramme os op igen og fremover skal vi absolut forsøge at finde på en ny ret hver uge.

spiantlasagne med skinke og gulerødder i

Vi kan godt lide lasagne, men det er jo det samme hver gang, og vi har tidligere talt om at prøve spiantlasagne og nu havde vi endelig gjort det. Det var meget nemt, og vi puttede også lidt skinke og gulerødder i. Næste gang vil jeg prøve med laks, er sikker på at det vil smage fantastisk men det kræver at Mette ikke er hjemme.

Har I nogle forslag eller tips til nye eller spændende retter, må I meget gerne sige til. Vi står tit og mangler inspiration, selv om vi har nogle gode kogebøger eller opskriftebøger.

Vi er røde, vi er hvide...

...  Og vi er danske...

Jeg kan godt lide at vi viser at vi er stolte over at være danske og at vi viser det, når der sker nogle vigtige markerede begivenheder, når det har noget med Danmark at gøre. I aften klokken 20.45 spiller vores danske gutter deres sidste kamp i pulje B. Vi håber naturligvis på en stor sejr, og det vil være fantastisk. At komme videre i EM.

Nogen er ude for at mødes med nogen andre og se kampen sammen, nogen er taget på pub for at se kampen og nogen bliver hjemme. Jeg selv er herhjemme efter endt arbejdsdag, og holder fodboldaften alene sammen med Mette.



Børn - nej tak

En god ven anbefalede mig at læse en bog "Børn - nej tak!". Vi var kommet ind på emnet at få børn, eller at have et ønske om at få/have børn. Jeg har de seneste år haft nogle tanker om at få børn, og hver gang jeg tænker på det, har det været de samme følelser, i trods af at jeg er blevet ældre og moden, og så er jeg i et forhold, hvor vi har været sammen i 6 år og selv har haft de samtaler om det skulle være nu, vi skulle overveje at få børn.

Jeg har ikke lyst til at få børn lige nu, fordi det ikke passer ind i mine planer og lysten er der simpelthen ikke. Jeg er rigtig glad for mit liv som det er og at jeg kan gøre hvad det passer mig. Det er nok det, jeg går allermest efter. At være glad og bekæftiger mig med noget, jeg har lyst til.

Bogen "Børn - nej tak!" af Susanne Svendsen handler om 12 forskellige livssyn af 11 kvinder og 1 mand, der har valgt et liv uden børn. De fleste af dem har selv valgt et liv uden børn, fordi de ønsker at føre det liv, hvor de selv deltager, og det ikke skulle handle om børn og deres krav. Nogle af dem oplever at deres kærester ikke ønsker børn, hvorfor de har valgt at fortsætte livet med deres kærester og fravælge børn.

Gennem bogen har jeg fået en bekræftelse på, at det er det jeg føler. En form for forståelse, for hvad jeg føler omkring at få børn eller få dem i mit liv. Jeg har det sådan, at hvis jeg bliver gravid, så beholder jeg naturligvis barnet, bliver en god mor og være der for barnet hele dets liv. Helt sikkert. Men er det dét, jeg ønsker og selv bevidst vælger et familieliv? Nej, egentlig ikke. Jeg er ikke i tvivl om at børn kan gøre mig lykkelig og at de giver så meget kærlighed, som mine veninder med børn fortæller om. Det er nemlig en af verdens bedste følelser, og jeg vil da være en del af det, men mine egne? Det behøves ikke. Jeg har ikke behov for at få mine egne børn, at skabe et familieliv og hellige mig i forældrearbejde og have mange samtaler omkring børn. Det der er ikke mig.
Men til gæld har jeg så meget lykke og glæde for alle andre, der får børn. Jeg følger med 100 % interesseret i mine venners børn (og alt de lykker og sorger, der følger med). Og nu familien også. Der er en på vej. Det er nemlig lykke.

Og hvad jeg skriver nu, betyder ikke at jeg har taget en beslutning. Det er hvad jeg føler lige nu. Det kan nemt ske at jeg har et brændende ønske om at blive mor i morgen, om 2 år, 5 år, måske. Jeg afviser ikke muligheden.
Der er bare så mange andre måder at få et dejligt liv uden børn - og med det mener jeg, at jeg har så mange andre ting jeg gerne vil. Ud og se verden med mine egne øjne, at læse videre og at gøre hvad jeg præcist vil, uden at være afhængig af nogen anden. Det er hårdt nok at være i et forhold, hvad så med børn? Jeg er en uafhængig person og vil blive ved at være det.
Når jeg tænker på fremtiden, ser jeg ikke mine egne børn for mig. Jeg ser mine venners og families børn, der besøger mig. Og jeg vil glæde mig til det. Måske får jeg nogle aflastningsbørn i stedet? Det vil passe mig meget bedre. Måske plejebørn? Måske ingen?
Jeg nægter at overveje, når jeg bliver ældre at jeg måske bliver ensom, bare fordi der ingen børn er i mit liv. Jeg skal absolut ikke få børn, bare fordi jeg frygter at blive ensom omn 40 år? Det er som at sige jeg forventer at mine børn skal tage sig af mig. Det er forkert.
Jeg får kun børn, hvis jeg har lyst og ønsker mig at få dem i mit liv med naturlige følelser, ikke fordi de andre har børn og fordi jeg som 78 år kan få besøg hver 3. måned.
Mine venner og familie har børn, fordi de ønsker det og fordi de drømmer om et familieliv. Derfor er jeg glad på deres vegne og støtter mig op på deres valg og jeg interesserer mig for deres familieliv, og alt det der følger med.

Bogen er ikke kun henvist til dem, der ikke ønsker børn. Den er til alle. Dem, der ikke forstår mine tanker omkring det at ikke ønske børn, kan jeg anbefale bogen. Den viser rigtig mange gode vinkler af hvorfor kvinder (f.eks. jeg) ikke kan have lyst til at have børn i vores liv, selv om vi har overvejet tanken om at få et barn, måske endda på et tidspunkt ønske det. Man kan nemt sige at vi er egoistiske, fordi vi ikke ønsker børn. Men er det ikke mere egoistisk at sætte børn i verden, der ikke er ønskede af egne forældre? Jeg oplever at nogen ikke helt forstår hvad jeg føler og at de siger at jeg bare skal vente et par år, før jeg kan mærke de tikkende biologiske ur, og at jeg mærker den kærlighed, når et barn kommer til verden. Kan man argumentere mod mig med den slags? Når jeg kan argumentere mod at jeg ikke kan rumme et barn i mit liv, på nuværende tidspunkt?
Måske kan det være svært for mødre eller de kvinder der brændende ønsker børn at forstå mig. At jeg ikke ønsker børn. Bare fordi de ønsker det, er det ikke ensbydende med at jeg også vil det samme som de andre. Det er ligesom en selvfølge at alle kvinder ønsker børn og får børn.

Det´ fredag + Dexter

Ingen faste planer. Ingen Absalon. Ingen fodbold. Og sådan kan vi lide det. I dag har vi bare været os to, været ude og brugt tid på at være kærester, uden at skulle det eller det andet.

Vi er også begge to blevet hooked af serien "Dexter". Det havde vi ikke ventet. Mette har lånt sæson 1 af sin søster, som anbefalede serien. Vi tænkte at vi bare skulle give det en chance og se det første afsnit og se hvad serien egentlig er for noget. Efter afsnittet skulle vi absolut se sæsonen færdigt. I går aftes så vi de sidste afsnits til midt om natten, bare fordi vi kunne og havde lyst.
Dexter-serien handler om Dexter, der er en seriemorder og bosat i Miami. For at ikke blive afsløret som seriemorder, er han nødt til at leve et liv, som de andre gør. At få sig en kæreste, at dyrke sex, forsøge at være social og give en facade de andre vil se. Men i virkeligheden har han en trang til at slå mennesker ihjel og at leve alene.

Nu venter vi på at få sæson 2 og 3 fra Mettes søster, så vi kan fortsætte med at følge med Dexters mystiske liv. Er der nogen af jer derude, der også har set eller følger med i "Dexter"?

I det jydske

I denne her weekend er det mors weekend. Vi er i Silkeborg, på weekendbesøg hos mor. Mor fylder år i morgen og har inviteret til en lille fest, så det bliver sjovt og mærkeligt at se de fleste onkler, tanter og moster igen. Har ikke tal på hvor mange der er af dem, eftersom mors familie er stor, i form af 13 søskende! Så der er i hvert fald mange kusiner, fætre, grandkusiner og grandfætre også, men de skal ikke med.

Har i dag været i Silkeborg by, og købt nogle ting. Byen er faktisk hyggelig og kan sagtens godt forstå hvorfor mor valgte at flytte tilbage.

I ønskes en dejlig weekend, jeg selv skal bare være her resten af weekenden og se den danske landshold spille mod Holland i morgen, og lad os få sejr.