onsdag, marts 23, 2016

Bornholm - en træningstur

Her i påsken er jeg til at befinde mig på Bornholm. Den sidste gang jeg var på Bornholm, var en klassetur med 8. klasse og jeg kan kun huske at vi besøgte Hammerhus og at spise røgede silde. 

Formålet med Bornholm, er at jeg og Mette får gået en masse (så meget vi kan) og får en fornemmelse af hvad vi efterfølgende skal forberede os da vi skal vandre i Lapland til august og vi vil gerne være forberedte, både i form og at have de rette udstyr med i rygsækken når vi er ude på fjeldet i Lapland. 

Vi ser påsken på Bornholm også som en kærestetur og skal naturligvis se noget af det bornholmske og spise ved en (eller måske flere) anbefalede steder. Noget sjovt skal det da være. 

Vi har ikke helt konkret planlagt vores vandrerute - men alt kommer an på vores form og vejr. Vi er ikke meget for at være ude hele dagen hvis det regner hele tiden men det skulle det ikke være ifølge vejrudsigten men da påsken falder tidligt i år, er det stadig ikke så varmt. Det kommer i minus om natten - og her skal vi se om jeg (og min sovepose) kan holde til det. 

Jeg glæder mig. Både for at se Bornholm  (igen) og at komme ud og vandre så jeg kan blive mere klog på mig selv og hvad jeg nogenlunde kan forberede mig til,med henblik på hvor meget jeg egentlig kan bære på rygsækken med alle de mad, tøj og udstyr, vi skal have med. 
Vi skal have styr på, hvor meget mad om dagen vi her behov for og hvilke udstyr der kan undværes eller ikke kan. 
Når vi er i Lapland, er det jo helt ude på fjeldet - og der er ikke nogen andre der lige kan hjælpe mig med at bære mine ting. 


Lige min lille forberedelse til hvor meget mad vi pakker til rygsækken til Bornholm. 
Det bliver spændende at se om vi rammer fornemmelsen - eller om vi måske kommer til at spise for meget ude :) 

I ønskes alle god påske! Hvad skal I egentlig lave, mens jeg er ude og vandre? 

Ingen kommentarer: