Det går utroligt godt. Jeg trives. Jeg sover godt. Jeg er glad og er fuld af energi. Selvfølgelig bliver jeg træt om aftenen. Selvfølgelig er der mangel på energi, hvis jeg er færdig med en arbejdsopgave, men de er af gode feelings. Og jeg kan lide det. Jeg har savnet det.
Hver morgen er jeg oppe i god tid og forbereder mig til dagens forløb med fornyede energi og klar til dagens go-mod. Så det går ad de rette veje, også selv om det betyder at jeg er i en "lortesituation". Det er ikke eventyrligt eller lækkert at være i systemet - og at kæmpe med systemet. Overhovedet ikke.
Jeg har to kampe. At kæmpe for at systemet forstår mig og min beslutning ved at sige op. Og at den anden kamp at finde et job, så jeg har en stabil hverdag igen. En fast rutine, som jeg tidligere holdt af.
Der er ting, jeg har savnet under min ´tilmelding´ og forløb som ledig, og har spekuleret meget over hvordan det kan være, at systemet er så firkant skruet sammen.
Jeg ved godt, at de er lavet efter loven - og at det er en standard proces. Men menneskene er forskellige, har forskellige behov og der er også forskellige grunde til, at vi er inde i systemet. Nogen er stærke og er villige til at kæmpe. Nogen er ikke lige så stærke og måske ikke har kendskab til deres rettigheder eller hvordan de kan komme videre.
Jeg har altid vidst at det ikke er nemt at være i systemet. Jeg har hørt så meget historier om det. Jeg har hørt meget om dårlige oplevelser. Jeg har hørt meget om uforstående ´resultater´ ud af at være i systemet.
Nu er jeg selv inde i ´varmen´ - og sikke en underlig verden. Jeg er klar over at jeg selv har bragt mig i dette univers - men der må da være måder at komme igennem på, så min og alle andres tid/proces ikke bliver så besværlig eller håbløs.
Jeg er på min 4. uge og grundet min fornyet energi, vil jeg kæmpe for at jeg ikke ender de "dårlige" veje - men at jeg får udbytte af at være i jobcentret/ hos A-kassen. Lige nu kan jeg ikke mærke det. Men der bør da være en tryg følelse at være der. At være hos systemet. At tro på, at de vil støtte og vejlede os ude til arbejdsmarkedet igen (eller uddannelsesområdet).
Jeg vil så gerne have et arbejde igen - det er min identitet - men det er svært at mærke, at de støtter om én og vejleder ad de rette veje. Lige nu vil jeg gerne have et arbejde, som jeg kan være hos i mindst 5 år (med med undtagelser, da der kan forekomme fyringer, eller helt andet) - men med det pres, man oplever hos jobcentret - ender folk jo overalt. Ikke hos et job, man kan se sig selv. Men med et job, man tager, for at overleve. Overleve sig selv og systemet.
Jeg er ikke kommet så langt ud, at jeg ikke endnu har haft møder eller bliver taget afsted til kurser, man slet ikke bruger. Endnu. Jeg vil gøre mit for at det ikke sker. Hvis jeg skal afsted på kursus, gør jeg det med glæde men det skal på de præmisser at jeg FÅR brug for dem på længere sigt. Ikke fordi det er den billigste løsning.
Sidste uge har jeg arbejdet 5 dage ud af 5 dage. Nogle gange fristes jeg til at melde mig fra A-kassen, da jeg har flere småjobs eller vikararbejde, som jeg kan benytte mig af, men de er IKKE en garanti, for at jeg har dem ugen efter. Jeg har måske kun været heldig i september. Jeg ved aldrig hvad der sker i morgen (eller ugen efter), så jeg er forsat hos A-kassen. Men jeg er fristet. Bare for at slippe af med dem.
Jeg kan faktisk godt forstå, at mange bliver stresset eller sygemeldt af at være i systemet. For det stresser. De siger det ene og senere det andet. Det er ikke altid til at vide hvad man kan forvente af dem. Hvad der ender med. Hvad de nu vil med en. Jeg tror at man skal være inde i systemet, for at lettere forstå, hvad de andre mener med de dårlige oplevelser. Det er selvfølgelig ikke altid kun dårligt, men det dårlige overskygger nemt og hurtigt det gode. Det er svært at huske de gode ved at melde sig hos systemet. Jeg forsøger selv at huske det, men glemmer det faktisk også selv pænt hurtigt. Jeg har nemmere ved at huske hvorfor jeg gjorde det.
Men jeg leder stadig efter arbejde. Jeg forsøger stadig at lege med mit CV og at søge rundt på internettet. Det er i det mindste sjovere end at snakke med jobcentret/A-kassen.
Jeg oplever også, at folk er overraskede over at jeg sagde op. At jeg er modig. At jeg står uden job med en opsigelse. Nogen mener at jeg måske kunne have ventet. Ventet til at få et job, og så sige op bagefter.
Selvfølgelig, det var ellers planen. Det ville være lækkert. Men min energi var udtømt. Jeg kunne ikke tage mig sammen og lede efter jobs. Jeg kæmpede alene med at passe det arbejde jeg havde - og det gik ikke så godt til sidst. Jeg havde ligegyldige følelser og var meget frustreret, så beslutningen om en opsigele føltes som en nødvendighed, selv om det var min hensigt at have et job i baggrunden. Men vi må ikke fortryde. Vi må ikke tænke så meget over hvad vi kunne have gjort eller hvad vi burde. Nu gælder det at have disse erfaringer til sig og tage de positive perspektiver med sig.
Til trods for at det kan virke som om at jeg har fortrudt, så har jeg ikke det. Jeg er gladere end jeg har været i hele vinteren/foråret. Det er min hensigt at ikke falde sammen og synke mens jeg er i systemet, da det ikke er verdens mest fantastiske sted at befinde sig hos, så jeg har tænkt mig at kæmpe, så meget jeg kan.
Nu koster det min økonomi - men det må jeg tage til mig.
Siden sidst:
* har jeg været på mere Pokemon-jagt og det er faktisk sjovt. At jeg samtidigt får gået en masse, er bare bonus.
* har jeg været hos min tidligere arbejdsplads for at aflevere de sidste ting og hermed er det afsluttet
* har jeg været på Event Management kursus (modul 3)
* har jeg og en god ven stået i en kø for at få billig morgenmad, og dermed få vide at det ikke er muligt da de ikke har mad mere. Damn til deres dårlige forberedelser!
* fået bekræftelse på at jeg har styr på skat
* fået opfordring til at gifte mig da der er bonus (det blev jeg overrasket over)
* fik jeg taget mig sammen til at overføre alle billederne til computeren (det skal jeg være bedre til)
* har jeg ærgret mig over at jeg forsat ikke er begyndt på min scrapbog om Cuba og jeg var der i 2013!
* nydt den forsat fantastiske indian summer. Mere af den, tak
Ingen kommentarer:
Send en kommentar