mandag, oktober 24, 2016

Hverdagen som arbejdsssøgende #6

Det er egentlig ikke meget nyt herfra, da der ikke er sket noget specielt ud over det sædvanlige. Jeg har ikke haft noget med jobcentret eller A-kassen at gøre de sidste to uger, og det føles dejligt. Alt er "på plads". Altså, ikke lige som jeg selv ønsker det, men de følger jo reglerne og ifølge reglerne skal jeg gøre dit og dat.

Jeg kan mærke, at det har været efterårsferie sidste uge. Jeg har ikke arbejdet særligt meget sidste uge, så jeg har brugt det meste af tiden at mødes med nogle af vennerne, så det har været en fordel. Jeg har også arbejdet videre med mit CV og forsøgt at gøre den enkel, men samtidigt fremhæve de gode ting. Jeg vil gerne have at CVét skal se godt ud, så jeg har forsøgt med et lækkert layout men det mislykkedes så jeg endte med at bruge en af Offices skabelon. Jeg vil senere kigge på det igen.

Jeg har set mange jobopstillinger men gjort ikke noget ved det, men overvejet hvordan jeg evt. kan passe ind, hvis jeg skulle søge - og haft kontakt til en arbejdsplads og bedt om ekstra materialer for at se om jeg vil kunne søge ind. Jeg gennemgik materialerne og fandt ud af at mine erfaringer ikke vil kunne spille ind, så jeg endte med ikke at søge. Selvfølgelig vil man sige at vi alle skal søge uanset hvad, men jeg har det mål, at kunne blive på arbejdspladsen flere år og få en plads, hvor jeg vil kunne få indfyldelse - ikke blot for at få et job. Det betyder meget for mig at få et arbejdsliv. Jeg ved godt, at der måske ikke er plads til at være kræsen eller tilbageholdende, men lige nu er jeg det.
Jeg ved at det bliver anderledes når tiden går. Måske vil jeg være mere desperat om halvt år og søge uanset hvor. Det er også ok.
Lige nu er jeg der, hvor jeg gerne vil have arbejdsglæde og udvikle mig arbejdsmæssigt.
Det er en del af at være arbejdssøgende at kigge på jobopstillinger og lave ansøgninger samt snakke med forskellige arbejdspladser. Den sidste del har jeg ikke prøvet (endnu). Jeg har ikke rigtig fundet ud af om jeg skal søge bevilling for at bruge tolk til at ringe rundt eller jeg kan nøjes med DNTM-ordningen.
Jeg foretrækker ellers e-mails, men nu er det sådan at flere og flere steder kun giver telefonnumre, så det giver en pæn begrænsning. Jeg bliver nok nødt til at bruge mere telefon den næste tid.

Siden sidst;

* Har jeg mødtes med en gammel kollega og snakket om min situation. Nu er jeg helt sikker på, at jeg har gjort det rette
* har jeg løbet 2 gange samt været på holdtræning to gange
* haft flere veninde-dates efter Absalons jubilæum
* sendt en ansøgning ud (og måske ikke en så velovervejet ansøgning, da den er sendt ud i en hast)
* lavet ingenting
* forsøgt at se de positive sider ved efterår. (Læs: jeg forsøger. Har endda nydt de dage, hvor solen har været fremme).



Ingen kommentarer: