Nu kaldes hverdagen rigtigt på mig igen med arbejdsliv. Jeg har fået en 5 måneders stilling, så det er en fin begyndelse. De næste 5 måneder vil jeg nemlig arbejde videre på mine ideer, som jeg har gået rundt og tumlet lidt med på den seneste tid, så nu må jeg arbejde på, om ideerne kan blive til en realitet.
Nu hedder det ingen kontakt til jobcentret og A-kassen, og det er utroligt befriende. Ikke mere føle mig usikker i forbindelse med jobansøgningerne. Især fordi jeg ikke kan få tolk hele tiden til en 37 timers stilling, så jeg har virkelig spekuleret over alle forskellige mulige jobs, jeg har set som jobopstillinger og som var rigtig spændende.
Den seneste tid har jeg også spekuleret og overvejet, over om jeg ville kæmpe mere over at kunne få tolk fuldtids, for at afprøve arbejdslivet i hørende miljø, men er kommet frem til, at det ikke er det, som jeg allerhelst vil lige nu. Jeg vil så gerne fortsætte med at arbejde noget pædagogisk arbejde, i hvert fald nogle år endnu, og det, jeg elsker ved det pædagogiske arbejde, er den direkte relation og kommunikation. Det vil jeg ikke kunne i et hørende miljø, hvor kommunikationen vil foregå igennem en tolk, og det føler jeg ikke, at jeg kan bidrage meget med/til. Jeg brænder meget for at arbejde med børn, unge eller unge voksne, der er døve, som har brug for vejledning og pædagogisk støtte til at kunne få hverdagen til at fungere, på forskellige måder. Derfor vil jeg forsat være i døv (eller kombineret med et døv/hørende) arbejdsmiljø, så længe jeg har den direkte kontakt til borgere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar