Byttemarked

Jeg har i dag været ved Vanløses kulturhus, hvor der var et byttemarked. Konceptet er at man kommer med tøj, køkkenting eller ting som man ikke længere bruger og afleverer dem på bordene/boder sammen med andre aflagte ting og man kan komme derfra med en pose med 'nye' ting/tøj med hjem. Måske har man mindre med hjem, end man har afleveret, måske lidt mere. Men meningen med det hele er, at man ikke behøver at smide det ud, når man ikke længere har brug for det. 

Jeg er fan. Jeg er normalt ikke meget for at smide ting ud. Undtagen når det/de er i stykker, så er det nødvendigt. Men ellers  ikke. Vil man selv ikke bruge noget længere, kan andre altid have muligheden for at få dem. Jeg plejer at sælge dem videre, så andre får glæde af dem i stedet for mig. Og jeg er med til at bevare det gode miljø (i hvert fald på denne front). 

Der er også mange andre måder at komme af med sine ting. Nogen tager på loppemarked for at sælge tingene. Her gør jeg det så ikke, da jeg ikke er meget for at stå det meste af en dag og vente på, om nogen vil købe ens ting. Men loppemarkederne plejer at være hyggelige og man kan gøre gode fund. Nogen giver bare tingene eller tøj væk, fx til Røde Kors eller genbrugsbutikker. Eller til Afrika. 

Jeg har prøvet byttemarkedet to gange nu, og synes at det fungerer fint. Jeg er der ikke i lang tid. Det er sidste station for mine ting, som i forvejen er til salg på fx Det Blå Avis eller på Facebook. Bliver de ikke solgt, bliver de afleveret på byttemarkederne - og her bruger jeg måske 10-15 minutter på at ose lidt rundt og ser om der er nogle gode fund. Og så tager jeg afsted igen. Her vil jeg ikke bruge alt for meget tid på at blive. 

Hvad gør I selv med de ting, I ikke længere bruger? 

Hverdagen som arbejdsssøgende #6

Det er egentlig ikke meget nyt herfra, da der ikke er sket noget specielt ud over det sædvanlige. Jeg har ikke haft noget med jobcentret eller A-kassen at gøre de sidste to uger, og det føles dejligt. Alt er "på plads". Altså, ikke lige som jeg selv ønsker det, men de følger jo reglerne og ifølge reglerne skal jeg gøre dit og dat.

Jeg kan mærke, at det har været efterårsferie sidste uge. Jeg har ikke arbejdet særligt meget sidste uge, så jeg har brugt det meste af tiden at mødes med nogle af vennerne, så det har været en fordel. Jeg har også arbejdet videre med mit CV og forsøgt at gøre den enkel, men samtidigt fremhæve de gode ting. Jeg vil gerne have at CVét skal se godt ud, så jeg har forsøgt med et lækkert layout men det mislykkedes så jeg endte med at bruge en af Offices skabelon. Jeg vil senere kigge på det igen.

Jeg har set mange jobopstillinger men gjort ikke noget ved det, men overvejet hvordan jeg evt. kan passe ind, hvis jeg skulle søge - og haft kontakt til en arbejdsplads og bedt om ekstra materialer for at se om jeg vil kunne søge ind. Jeg gennemgik materialerne og fandt ud af at mine erfaringer ikke vil kunne spille ind, så jeg endte med ikke at søge. Selvfølgelig vil man sige at vi alle skal søge uanset hvad, men jeg har det mål, at kunne blive på arbejdspladsen flere år og få en plads, hvor jeg vil kunne få indfyldelse - ikke blot for at få et job. Det betyder meget for mig at få et arbejdsliv. Jeg ved godt, at der måske ikke er plads til at være kræsen eller tilbageholdende, men lige nu er jeg det.
Jeg ved at det bliver anderledes når tiden går. Måske vil jeg være mere desperat om halvt år og søge uanset hvor. Det er også ok.
Lige nu er jeg der, hvor jeg gerne vil have arbejdsglæde og udvikle mig arbejdsmæssigt.
Det er en del af at være arbejdssøgende at kigge på jobopstillinger og lave ansøgninger samt snakke med forskellige arbejdspladser. Den sidste del har jeg ikke prøvet (endnu). Jeg har ikke rigtig fundet ud af om jeg skal søge bevilling for at bruge tolk til at ringe rundt eller jeg kan nøjes med DNTM-ordningen.
Jeg foretrækker ellers e-mails, men nu er det sådan at flere og flere steder kun giver telefonnumre, så det giver en pæn begrænsning. Jeg bliver nok nødt til at bruge mere telefon den næste tid.

Siden sidst;

* Har jeg mødtes med en gammel kollega og snakket om min situation. Nu er jeg helt sikker på, at jeg har gjort det rette
* har jeg løbet 2 gange samt været på holdtræning to gange
* haft flere veninde-dates efter Absalons jubilæum
* sendt en ansøgning ud (og måske ikke en så velovervejet ansøgning, da den er sendt ud i en hast)
* lavet ingenting
* forsøgt at se de positive sider ved efterår. (Læs: jeg forsøger. Har endda nydt de dage, hvor solen har været fremme).

10 facts om mig #3

Nu hvor vi byder (desværre!) efteråret velkommen, tænker jeg det må være sin plads at levere lidt facts her på bloggen. Måske kommer der lidt sjov over til jer. 

Følgende facts om mig; 

1. Jeg er en fanatisk dato-nørd. Jeg har det med at huske datoer til bestemte arrangementer eller aktiviteter. Og desuden kan jeg næsten alles fødselsdags datoer. Det skal dog skrives at jeg skal kunne have noget med datoerne at gøre for at huske dem. 

2. I forbindelse med fødselsdags datoerne havde jeg engang haft en plan om at kunne udfylde et års kalender med folks fødselsdage på - så jeg kunne dokumentere at nogen, jeg kender, har fødselsdag hverdag. 

Det er aldrig lykkedes. Af og til overvejer jeg at starte projektet op igen. 

3. Jeg synes at trolde er fede, på den der nuttede måde. Med det høje og seje strithår. Jeg ved ikke hvor det kommer fra. 

4. Som barn elskede jeg citronkage. 

5. Hvis jeg skulle have husdyr, så skal det være kattekillinger. Og så skal killingerne forblive killinger. I min verden bliver de ikke større. Basta. 

6. Jeg kan ikke tage rod hvis det er for rodet. Hvis rod er pænt eller i orden, er det fint nok for mig. Især er rod i skabene ikke til at holde ud, så jeg er egentlig glad for at skabene findes. 

7. Jeg kan bedst lide at gennemse reklamer i originale blade. Ikke på appen eller på internettet selv om det er praktisk og mindsker miljøsvineriet. 

8. På mit første år på HF havde jeg et fravær procent på 0,2. Det svarede til 2 timer i alt på et helt skoleår. 

9. Jeg har ikke købt (endnu!) et cykelhjelm, simpelthen bare fordi jeg ikke vil ødelægge håret. (Indrømmet, her er min fornuft ikke til at være stolt af). 

10. Lakrids smager godt. Chokolade er fantastisk. Derfor er jeg vild med lakrids i chokolade. Mums. 

Var det nogle af punkterne som overraskede dig? 

Hverdagen som arbejdssøgende #5

Jeg har arbejdet rigtig meget sidste uge. 4 forskellige steder. Forskellige tidspunkter og afsluttede weekenden med et rigtigt fedt jubilæum med Absalon.

Det er blevet sværere for mig at lede efter arbejde på Internettet og at skulle indsende jobansøgninger, da jeg faktisk er glad for de forskellige småjobs, men de er ikke en garanti. Jeg kan aldrig være sikker på at forsat have dem i morgen eller i næste uge. Derfor er jeg nødt til at være fornuftig og forsat sende ansøgninger ud, men lysten er der ikke.

Jeg er desuden også blevet godkendt til at have supplerende dagpenge, men de er desværre kun gældende i 30 uger (ud af 104 uger i A-kassen). Faktisk ikke ret meget. Det betyder, at hvis jeg har opbrugt de 30 uger, skal jeg enten meldes ud fra A-kassen og ikke modtage dagpenge fra dem og selv tjene penge ligemeget hvordan, eller ikke tage imod en eneste arbejdsopgave (ikke engang en time) og KUN være på dagpenge og så lede efter fuldtidsjob.

Uh. Hjemme hele tiden og lede efter jobs. Jobs, der ikke passer til mig. Jobs, hvor mine kvalifikationer ikke passer ind. Jobs, jeg ikke kan få 37 timers tolkning til. ELLER melde mig fra A-kassen og så sige ja til alverdens arbejdsopgaver jeg kan få. Det kan jo betyde to ting: GODT eller DÅRLIGT. Alle er jo økonomisk afhængige, alene på grund af udgifter, som er nødvendige. Derfor skal jeg sikre mig selv økonomisk for at kunne betale de mest nødvendige udgifter. Så det er måske lidt af et dilemma.
Jeg nyder at kunne arbejde forskellige steder, men har brug for en garanti. At opgaverne er der for mig en måned frem, mindst. Er de der ikke, ved jeg jo at dagpengene er der. Men ikke hvis supplerende dagpenge er ophørt efter 30 uger.

Øv for de kedelige regler. Jeg ved godt hvorfor de er der. For at folk ikke ender med kun leve af supplerende dagpenge. Folk skal ud og have fuldtidsjob. Det er logisk. Men nogle gange er det ikke så ligetil, som det ser ud til. Igen oplever jeg at de ikke tager ud fra den enkeltes situation.

Jeg ser faktisk mange lækre jobopstillinger og kunne søge til nogle af dem, men har ikke gjort det (endnu!) - alene kun på grund af at jeg VED, at jeg ikke vil kunne få 37 timers tolkning. Min uddannelse og kvalifikationer ligger på de humanistiske områder, og tit er det personlige relationer, jeg arbejder med, så derfor KAN jeg og VIL jeg ikke nøjes med at have 20 timers tolkning og så finde ud af med resten. Sådan en dårlig arbejdsvilkår vil jeg ikke begynde på, allerede ved jobansøgningerne.

Men er fristet til at prøve at søge - og evt. få jobcenter til at se mere nærmere på det. A-kassen kunne godt se hvorfor jeg ikke bare kunne søge overalt, men de kan ikke give mig dispensation, da de skal følge reglerne (ja, igen reglerne. Ikke mig. Ikke min situation.)
Men A-kassen har givet mig tilladelse (og jo, har fået det på skrift), at jeg kan nøjes med at indsende en ansøgning om ugen hvis ikke andet er muligt.

Men i det mindste kommer jeg ud. Ud blandt folk. Blandt nye arbejdsopgaver. At mærke de spændende udfordringer og tanker.
Det er det vigtigste for mig. At jeg pt. bruger de supplerende dagpenge, så jeg kommer ud. Og ikke spekulere for meget at de kun gælder 30 uger. Det skal gælde noget godt de næste 30 uger.

Siden sidst har jeg:

* Løbet en gang (fandens til regnvejr og kulden!)
* Haft en fantastisk jubilæumsweekend med Absalon
* Haft behov for slik (det er ellers sjældent)
* været på 2 stk. holdtræning (........yes.....)
* Været meget på Absalon
* Overvejet hvordan fanden det lykkedes mig at starte hardcore med vægttab for 3 år siden.

Hverdagen som arbejdssøgende #4

Så er det gået en måned. Jeg kan ikke forstå, hvordan tiden er fløjet afsted. Hurtigere end jeg havde troet. Jeg regnede faktisk med, at jeg havde masser af tid til at gå med. At jeg ville kede mig en smule og at jeg kunne nå en del med min to do-liste, men det har ikke været sådan.

Min to do liste er der forsat. Jeg har to lister. Det er måske fjollet, men det virker for mig, da det er med til at styre, hvad det er vigtigt og hvad der skal nås. Den ene liste er, hvad jeg skal gøre her og nu, hvor det mere handler om job-ansøgninger, Jobnet og hvad der skal gøres i forbindelse med A-kassen.
Den anden liste er min egen to do- liste, som jeg gerne vil nå. Jeg har lavet en nogenlunde lang liste, da jeg troede at jeg ville nå dem alle. Jeg må have været rigtig optimistisk. Heldigvis er jeg ikke blevet ærgerlig over, at ikke have nået listen som planlagt da den kan vente. Men jeg håbede måske selv, at jeg kunne nå lidt længere med mine rejse scrapbøger. Dem er jeg slet ikke begyndt på.

Det kan kun betyde, at det går godt. Jeg har brugt rigtig meget tid på at arbejde. OK - ikke meget tid, men jeg er kommet rundt omkring. Jeg har været på koloni, jeg har været på skolen som vikar, jeg har arbejdet i Absalon. Jeg har arbejdet 3 uger samlet ud fra 4 uger som ledig, så jeg synes selv at det er en god start.

Økonomisk set, så er det ikke den bedste ønskede start - men det har vi selv forventet. A-kassen har behandlet min sag om karantæne. Jeg får desværre 3 ugers karantæne (eller 111 timers karantæne, som de selv siger det derud). Derudover, så kan jeg regne med at også blive modregnet for nogle arbejdstimer, som jeg har gjort 3 måneder inden min ledighed. Noget som jeg er blevet rigtig vred over og har indsendt en klage til A-kassen om, da de ikke har oplyst omkring det.

Det betyder at de første måneder af min ledighed kan jeg leve af lidt penge - så det er heldigt, at jeg (vi) har en opsparing, som vi kan gøre brug af. Selvfølgelig er det rigtig træls, og jeg har været så ked af det. Været så ærgerlig over situationen og også fået nogle tanker, om jeg har gjort det rigtigt. Det er irriterende, at økonomi og dårligt system skal få mig til at føle, at jeg har foretaget mig et dårligt valg, når jeg ved at det var en god beslutning. Men følelsen er der. Valg og følelse splitter mig utroligt meget på den sidste tid.
Jeg er forsat oppe - og nægter at synke mig så langt ud (ikke før alle muligheder er brugt!).

Jeg kan egentlig ikke mærke, at jeg er arbejdsløs, da jeg har masser af vikararbejde og kommer rundt omkring - men grundet massevis kontakter med A-kassen samt krav fra Jobcentret, er det tydeligt at jeg har kontakt til det offentlige og systemet. På en måde er det mærkeligt for mig at være et sted i mellem.
Jeg har da arbejde. Ikke fuldtidsjob. Men arbejde er der. Men alligevel bruger jeg en del tid på at være online. At være klar til systemet, der alligevel ikke fungerer.
Uanset hvad systemet selv siger, så fungerer de faktisk ikke. Det matcher ikke til alle forskellige ledige, med forskellige behov eller årager til ledighed.

Nu hvor jeg ikke lever af min normale arbejdsløn, er der naturligvis kommet nye prioriteringer hos mig. Jeg bruger ikke pengene løs, som jeg måske gjorde tidligere. Jeg tænker mere over, hvad jeg bruger penge til. Jeg køber mindre mad og drikke ude. Jeg har ikke shoppet nyt tøj eller varer i september måned, af hensyn til opsparingen. Jeg køber kun hvis der ER behov for dette.
Jeg vil forsat være med til forskellige arrangementer, men vil samtidig også overveje om de er det værd - eller om der kan spares lidt som fx mad. Jeg må medbringe egen mad noget oftere.

Det er vigtigt for mig at forsat være social og at være ude omkring folk. Jeg må ikke begrænse mig og blive derhjemme. Men det er nødvendigt med at bruge pengene mere fornuftigt - og at spare på noget. Det er ikke noget at skulle pive over det, da vi forsat har det godt. Jeg har et tag over mig. Jeg har faktisk alt, hvad jeg har brug for.
Det er det vigtigste. Alt andet må komme senere, hvis det skulle blive et stort problem.

Siden sidst;

* har jeg løbet 2 gange - fantastisk!
* har jeg sendt en uopfordret ansøgning ud
* har jeg forberedt mig til Absalons 60 års jubilæum - kun en uge tilbage - GISP!
* været på sommerhus med familien og fejret bedstemors 80 års fødselsdag.
* været på arbejde 3 dage ud af 5 dage
* været til møde med A - kassen, og det var ikke specielt godt, da jeg blev vred
* Spekuleret over verdenssituationen og om jeg kan gøre noget, bare en smule
* Været i biografen og set "Bridget Jones - og baby" - den er faktisk rigtig morsom
* har jeg ærgret mig over at ikke trænet noget mere - det skal være bedre næste uge
* har jeg nydt september.

* har jeg haft en rigtig dejlig afslappende sommerhus ophold med familien

Månedens døv - oktober 2016

Så er der ny omgang af `Månedens døv`. Jeg har i et stykke tid overvejet at lave det igen og for sjovs skyld tjekkede jeg bloggen hvornår jeg sidst lagde videoerne op, og det er sørme 5 år siden.
Jeg kan ikke fatte det. Det var sjovt at lave det dengang og jeg nød selv at møde nogen døve og høre om deres forskellige oplevelser med de bestemte emner, som jeg kommer rundt på/omkring.

Derfor starter jeg op igen. Og jeg vil prøve at gøre det næste års tid, med 12 nye døve til "Månedens døv" - hvis da jeg er heldig at kunne få fat i 11 nye døve til at deltage med i mit lille hyggelige projekt.

Lad mig præsentere månedens døv for oktober måned:

Sarina Michelsen


Jeg mødte Sarina via. DDLs projekt "Psykiske sårbare døve", hvor projektet tager fokus på døves psykiske udfordringer i hverdagen. Projektet startede i 2015 men idebrættet var langt før - og nu er projektet langt fremme.
I projektet er vi flere frivillige og nogle støttegrupper for døve, som dækker i hele Danmark, og hver gang der er foredrag/oplægs for projektets frivillige, kan jeg mærke Sarinas store engagement og at hun brænder meget for at få projektet oppe at køre samt at projektet vokser mod de rette hensigter.

Sarina har selv været psykisk syg og er åben omkring dette - og det ser jeg som en rigtig god styrke i projektet, da vi kan bruge hendes erfaringer. Sarina har været sammen med DDL og et par andre være på turne i hele Danmark for at fortælle om psykisk sygdom og at være med til at bryde tabu omkring at være psykisk syg.
I videoen med Sarina fortæller hun om hvorfor hun selv er med i DDLs projekt og hvad hun håber, at projektet bringer hen i fremtiden.

Se videoen her.